Fruentimmertur
DANNER, DARLINGS OG DYGTIGE DAMER.
Storyteller og kulturformidler Dorte Persson skaber og guider historiske byvandringer i København, der har fokus på kvindeliv, historier fra gaden og ‘gammelt galskab’. Vi har sidste år været med på en af hendes ture i Kbh.
‘Denne tur starter ved den nye Dannerstatue, hvor jeg fortæller om den fattige pige, datter af en rengøringskone, som endte som en af Danmarks mest magtfulde kvinder. Herefter vandrer vi forbi Dannerhuset, ind gennem Ørstedsparken og indenfor voldene via Teglgårdsstræde og videre ned i byens hjerte. Undervejs fortæller jeg spændende historier om fortidens seje kvinder – alt fra Grevinde Danner og Nathalie Zahle til folkelige fortællinger om stuepiger, slumsøstre og glædespiger. Københavns historie danner rammen om fortællingerne og du får et nyt blik på din gamle by.’
Vi mødes på Herlev Station og kører med toget 12.12 med ankomst til Vesterport st. kl. 12.32. Herfra er der 700 m til Grevinde Danner statuen, Vester Søgade skråt overfor Danner Stiftelsen. Turen starter kl. 13 og varer ca. 90 min. Vi holder mange stop på vejen og går kun en lille tur rundt.
Vi slutter evt. af på Vor Frue Plads til kaffe/kage.
Pris: 100 kr. (Normalpris 144 kr.) sendes til MobilPay 5578FY.
Tilmeldingsfrist: inden 1.maj

